Ytre Djønno, Kinsarvik, Hardanger

G

126-128. Djønne ytre, midtre og indre. Udt. jø2dnó. -- i
Diornum BK. 78 a. i Dionnom DN. I 279, 1358 289, 1362. a
Diennom DN. IV 667, 1449 Gettnøø NRJ. III 149. Diørne 1563.
Diønne 1563. paa Diødnum DN. IX 821, 1566 Diornne 1567.
Diønnum 1603. 1614. Diønne Yttretun, Midtun og Indretun 1667.
Diønne ytrethunet, mitthun og Indretun 1723.

(í) Dj&bmaapeno;rnum Dat. Flt. (nu i best. Form). Navnet, som ogsaa findes
i Vikør (GN. 38), forklares af S. B. (NE. S. 29) af et Elvenavn *Dý&bmaapeno;rn, til
dý n., Dynd, Mudder. Der skal dog ikke være særlig fugtigt Jordsmon
hverken her eller ved Gaarden i Vikør. Paa begge Steder kunde det derimod
passe at sammenstille Navnet med en germansk Stamme, som betyder: "være
skjult", "stilne af (om Vind)"; jfr. t. Ex. oldhøitydsk tarni, angelsachsisk
dierne, skjult, og hollandsk bedaren, stilne af. Udenfor Djønne i Ullens-
vang, som ligger paa Nordsiden af Hardangerfjorden, gjør Kysten en Bøining
mod N., saaledes at Gaarden længe er skjult for den, som kommer seilende
ind Fjorden, og ligger beskyttet mod Vestenvinden. Djønne i Vikør ligger
øverst i et lidet Dalføre, som gaar op mod N. indunder Fjeldet fra Vik i
Øistesø.