Tofte, Dovre, Gudbrandsdalen

G

38. Tofte. Udt. tó2ffté. -- a Þoptyn Ágrip S. 5 (Dahlerups
Udg.). Haakon Haakonsens Saga Kap. 333 (Fornm. s. X 154). a
Þoptum (!) Heimskr. 66. a Þoftin DN. V 129, 1343 Thoffte 1606.
1668. Tofte med Hundenes og Lille Tofte 1723.

Þoptin, sms. med vin. 1ste Leds Stamme, þopt-, ligger vist til Grund
ogsaa for endel andre Stedsnavne; men det er, naar man, som oftest er Til-
fældet, ikke har Skriftformer ældre end 1400 at holde sig til, umuligt at
skille dem ud fra de mange med tupt, Tomt, dannede Navne (Indl. S. 82).
Det eneste Navn, som man med fuld Sikkerhed kan sammenstille med det
her forekommende, tør være Tofte i Hurum, der forøvrigt er usms., skr. i Þofto
RB. 106. 108. -- Om Oprindelsen kan jeg ikke sige andet, end at der maa
være Slægtskab med þopta f., Tofte, Rorbænk. -- Gaarden er bekjendt som
gammel Kongsgaard i Fortiden og i senere Tid som Sæde for en af Gud-
brandsdalens mest anseede Slægter. Det er udentvivl den, som DN. I 756
(1516) kaldes "Kongsgaarden paa Dovre".