Nerstu, Skjerdingstad, Melhus, Melhus, Gauldal

G

81­85. Skjerdingstad. Udt. sjæ2£ingstann, Dat. -ståm, Gen.
-sta. -- af Skerdingsstediu Fornm. s. I 209. II 41. or Skærðings-
stæiðiu DN. II 17, 1277(senere Paategn.: Skerdingstad). af Skerdhing-
stadom AB. 44. Skerdingstade (Akk.) DN. V 629, 1470 Skerdingh-
stedh NRJ. II 174. Skerdingstadz Capel OE. 68. Skeringstadt 1559.
Skieringstadt 1590. Skeringstad 1624. 1631. Scheringsta 1626.
Schierringsta 1664. Schieringstad 1723.

I dette Navn har man et Exempel paa Ombytning af et Sammensæt-
ningsled, idet det opr. Skerðingssteðja allerede i MA. er bleven om-
byttet med Skerðingsstaðir; at -steðja er saa sjeldent i Stedsnavne,
har vel bidraget til, at man har ombyttet det med det velkjendte staðir.
Steðja forekommer neppe ellers som sidste Sammensætningsled, derimod
bruges det usms. som Stedsnavn, saaledes i Stedje i Sogndal (a Stediu), i
Steien i Indre Holmedal (i Stediu) o. fl. Det maa være det samme Stedja
f., som Ross opfører fra Telemarken i Betydn.: vandret Flade med lodret Be-
grændsning, Engflade ved Aa, jfr. Stede, Steie m., Græsflade langs et Vand-
drag, høi Elvebakke (Aasen). Denne Betydning passer paa Stedsforholdene,
idet Gaarden ligger paa en Flade nær en meget brat, gammel Elvemæl.
Skjerdingstad findes ogsaa i Bø Ndl.; ellers forekommer neppe dette 1ste
Led i sms. Navne. Derimod bruges Skjerdingen hyppig som Navn paa Fjelde,
undertiden ogsaa paa Skjær; det maa da vel henføres til skerðing f.,
Folkespr. Skjerding m., Grydeskjerding, og maa vel hentyde til Indskjæringer
eller smaa Kløfter. Hvorledes det skal forklares i de to sammensatte Navne,
kan jeg ikke afgjøre.